Hvem er vi?
Læs mere om de tre fysioterapeuter hos Københavns Mobile Fysioterapeuter nedenfor og find ud af, hvem der kører ud på hjemmebehandling i dit område.
Poul Gørtz
(aut. Fysioterapeut siden 2003)
Tlf: 81 44 12 24,
Mail: poul.kbhmobilfys@gmail.com
Dækningsområde: Vanløse og omegn
Hvem er jeg
Jeg har arbejdet som praktiserende fysioterapeut siden 2004. Jeg har gradvist specialiseret mig i træning og behandling i hjemmet, primært fordi jeg kan li’ at engagere mig og arbejde på tværs.
Meningsfuld hjemmetræning kræver nemlig ofte tæt samarbejde med læge, hjemmepleje, kommunen, hospitaler, sprogcentre og lign., samt viden omkring hjælpemidler og vores sundhedsvæsen. Men det allervigtigste er et positivt samarbejde med patienten og familien. Tit kommer jeg i hjemmet i længere tid, hvorfor vi kommer til at kende hinanden godt og opbygger tillid og humor. Det er derfor jeg glæder mig til at gå på arbejde hver dag.
I mine træningsforløb har jeg særlig fokus på overførelsesværdi og aktivitetstræning i nærmiljøet. Med de neurologiske patienter arbejder jeg meget med konditions- og styrketræning, også med stor fokus på mobilitet i og omkring hjemmet.
Jeg har haft en del terminale behandlingsforløb, hvor kontakten til pårørende ofte er lige så vigtig som kvaliteten af f.eks. lungefysioterapi eller den smertelindrende behandling.
CV
Palliativ behandling
Lungefysioterapi
Apopleksi
Parkinson
Sklerose
ALS (amyotrofisk lateral sklerose)
Muskelsvind
Inflammatoriske gigtsygdomme
Cerebral parese
Paraplegi og tetraplegi
Idrætsfysioterapi i skulderbehandling
McKenzie behandling af lænd og nakke
Medicinsk træningsterapi
Thomas Knudsen
(aut. fysioterapeut)
Tlf.: 20272010
Mail: tfys@outlook.com
Dækningsområde: Bispebjerg (København NV, dele af København Ø, Hellerup og Søborg).
Hvem er jeg
Jeg blev uddannet i 2004 fra fysioterapeut uddannelsen i København.
Bifag i Idræt fra Københavns Universitet.
Erfaring fra Glostrup fysioterapi og træning samt som fysioterapeut for et Basketballhold.
Jeg har fokus på helhedsorienteret behandling, som eksempelvis kan være med udgangspunkt i korrektion og behandling af fejlstillinger i specifikke led eller vævsstrukturer (sener, ledbånd og muskler f.eks.), korrektion af kropsholdning samt vejledning i træning og genoptræning med specifikt- og overordnet fokus i et funktionelt perspektiv, der har til hensigt at stabilisere og forbedre en given tilstand eller lidelse; eksempelvis genoptræning efter skader i alle dele af kroppen, træning af forflytning, gangtræning, trappetræning.
Jeg har taget kurser i og har erfaring med meget forskellige diagnosegrupper; bl. a knæpatienter, patienter, der har forskellige neurologiske lidelser såsom parkinsons, neuropatier, muskelsvind, følger efter blodprop, ryg- og nakke patienter samt flere andre diagnoser og problematikker.
CV
– Mckenzie (MDT) A, B og C kursus (ryg- og nakke diagnosticerings- og behandlingskoncept)
– Cyriax del I (skulder- og ryg diagnosticerings- og behandlingskoncept)
– MET (Muskel Energi Teknik) hele kursusrækken; alle regioner i kroppen (diagnosticerings- og behandlingskoncept; ledmobilisering- og manipulation)
– MFR (Myo Fasciel Release) alle regioner i kroppen (diagnosticerings- og behandlingskoncept; ledmobilisering)
– MTT (Medicinsk træningsterapi) – hele kursusrækken; specifik og afbalanceret optræning af alle regioner i kroppen
– KRT (Kognitiv Træningsterapi) – træning som smertedæmpning
– Styrketræningskursus
– Laserkursus – brug af powerlaser
– Praksiscertifikatkursus
– Workshop om brug af mål og test ifm. vederlagsfri fysioterapi v. Danske Fysioterapeuter
– Retningslinier for Nakkeudredning v. Danske Fysioterapeuter
Karin Lasarzewski
(aut. fysioterapeut)
Tlf.: 28148484,
karin@kbhmobilfys.dk
Dækningsområde: Valby, City og omegn.
Hvem er jeg
Jeg har 18 års erfaring som fysioterapeut, og jeg har de sidste 12 år arbejdet på forskellige private fysioterapiklinikker i København og på Gran Canaria. Jeg har de sidst 10 år specialiseret mig i mobil fysioterapi, dvs. at behandle patienterne i deres hjem, og jeg har derfor stor erfaring indenfor området.
CV
⇒ Praksis Certificering, Danske Fysioterapeuter
⇒ Folkesygdomme, 7,5 etcs point
⇒ Respiration & cirkulation
⇒ Nutrition & lifestyle
⇒ Manuel træningsterapi
⇒ Rehabilitering efter fod- & seneskader
⇒ Psoas, den overset muskel
⇒ Powerlaser
⇒ Medicinsk Yoga
⇒ Pilates instruktørkursus
Jonas Fioritto
(aut. Fysioterapeut)
Tlf: 22 70 21 25,
Mail: jonasfioritto@outlook.dk
Dækningsområde: Amager